Tryghed før, under eller efter fertilitetsbehandling
– Med eller uden barn på vej

Som jordemoder har jeg en sundhedsfaglig ekspertise i kvindekroppen og menneskets reproduktion. Jeg har klinisk og praktisk erfaring fra fertilitetsklinik, så jeg ved, hvad du oplever, når du fortæller om dine fertilitetsbehandlinger. Du behøver derfor ikke at forklare, hvad du rent praktisk gennemlever i din behandling, men kan gå direkte til det, der fylder i dit liv.
Det kan være en lettelse at blive mødt af et menneske, som ved, hvad der sker med én både fysisk og psykisk, når man er i fertilitetbehandling. Jeg møder dig gerne.
Jeg kan hjælpe dig med at håndtere de utrygge og ensomme tanker, der ofte følger med fertilitetbehandling og tiden derefter. Jeg tror på, at alle besidder en styrke, der kan hjælpe dem igennem den værste krise. Nogle gange skal man bare have lidt hjælp til at finde netop den styrke frem. Det vil jeg gerne hjælpe dig med.
Se hvad jeg kan tilbyde dig her
Jeg kan hjælpe dig fordi...
Jeg som uddannet jordemoder har et sundhedsfagligt syn på kvindekroppen, og hvad den skal igennem for at blive gravid, være gravid og blive mor. Jeg er specialistuddannet indenfor familiedannelse, og det falder mig naturligt også at have fokus på mandens rolle, der i mange henseender desværre underkendes i fertilitetsforløb.
Jeg har erfaring med at tale med kvinder og mænd, der finder livet svært af den ene eller anden årsag. Min indfaldsvinkel er altid at møde det enkelte menneske uden fordomme, altid med respekt og forståelse for den forskellighed, vi alle bidrager med i denne verden.
Vi altid kan gå direkte til sagens kerne, hvis det er det, du har behov for. Du behøver ikke at sætte mig ind i de forskellige former af fertilitetsbehandlinger – jeg ved godt, hvad du taler om.
Jeg ofte har oplevet kvinders og mænds frustrationer over dyrekøbte fertilitetsforløb psykisk, fysisk og økonomisk, hvilket præger min måde at arbejde på. Jeg har tid og ro til at tage hånd om dig.
Jeg har en stor respekt for det, du som ufrivilligt barnløs gennemlever. Jeg ser en stor styrke i den enkelte kvinde og mand, der dagligt lever med de udfordringer, de stilles overfor. En styrke som jeg ønsker, at du også skal finde frem til. Og det vil jeg hjælpe dig med.
Erfaring viser at...
Fertilitetsforløb rammer kvinder og mænd, graviditeter, fødsler, den nybagte familie, det nyfødte barn – og sågar kvinder år efter, at de har født deres ønskebarn. Det gør mig trist, fordi jeg ved, at meget kunne have været undgået, hvis der var blevet taget hånd om de psykiske aspekter, der er i spil under fertilitetsbehandling.
Alt for mange fertilitetsforløb udvikler sig til depression, angst, stress eller forhold, der går i stykker, hvilket er konsekvenser, der burde have været undgået. Hvis chancen for graviditet skal optimeres, skal dine ressourcer ikke bruges på tunge og negative følelser. Jeg kan støtte dig, når processen er tungest at bære.
Som terapeut...
Kombinerer jeg min jordemoderfaglige viden med min erhvervserfaring fra hhv. fertilitetsbranchen og almen medicinsk lægepraksis med en terapeutisk tilgang indenfor kognitiv terapi og positiv psykologi.
Anvender jeg mindfulness og coaching. Jeg ser på, hvordan du lever dit liv privat, og har øje for alle de problemstillinger, der følger med, når man er ufrivilligt barnløs. Jeg tror på, at tanke og følelse påvirker vores gøren og laden – ligesom vores gøren og laden påvirker vores tanker og følelser. En lille positiv ændring på ét af de parametre, kan få stor betydning for det enkelte menneske.
Ser jeg på det store billede med fokus på de små detaljer. Som terapeut møder jeg dig der, hvor du befinder dig her og nu. Det der fylder mest, er det, vi arbejder med. Jeg ser og hører dig, der hvor du er i livet. Ingen tanker er forbudte – og der findes ingen forkerte følelser
Er jeg den støttende hånd i ryggen, der holder ved, så du ikke mister fodfæste eller troen på dine egne evner i behandlings-forløbet. Mit ønske er, at du ved vejs ende – uanset om der er et barn på vej eller ej – ikke har mistet troen på dig selv.
Du vil opleve...
Du forberedes på de udfordringer, der er i et fertilitetsforløb psykisk som fysisk. Jo bedre forberedt – jo bedre vil du kunne stå imod udfordringerne, når du møder dem.
Du får overblik over det mylder af tanker og bekymringer, du kan have i de forskellige faser af et fertilitetsforløb.
Du får bearbejdet de følelser, der tag i dig . Vrede, skyld, skam, depression, angst, stress, sorg, tab af kontrol. Det vil lette dit behandlingsforløb betragteligt.
Du føler dig tryg under din graviditet, selvom du føler et større behov for støtte og omsorg end det, der kan tilbydes i offentligt regi.
Vi ser på om der med fordel kan ændres i din kost og livsstil, således at fertilitetschancen øges.
Du får en bedre stresshåndtering – og der anvendes zoneterapi og mindfulness, hvis det ønskes.
Lidt om mig...
Jeg er uddannet jordemoder ved Jordemoderuddannelsen i København i 2009.
Jeg har erfaring fra hhv. svangre- føde,- og barselsgang. Derudover har jeg års erfaring fra fertilitetsklinik samt fra almen medicinsk lægepraksis, hvor jeg dagligt arbejder med samtaleterapi.
Jeg er uddannet kognitiv terapeut, og afslutter den 4-årige Certificerede Psykoterapeutuddannelse i foråret 2021 ved Wattar Gruppen Kognitivt Psykologicenter.
Jeg er medlem af Jordemoderforeningen samt Dansk Psykoterapeutforening. Dertil er jeg fra juni 2020 også medlem af bestyrelsen for Landsforeningen for ufrivilligt barnløse.
Jeg følger som en selvfølge Psykoterapeutforeningens etiske regelsæt samt Etiske Retningslinjer for Jordemødre.
Jeg er uddannet kostvejleder samt zoneterapeut.
Jeg holder mig løbende opdateret med kurser og uddannelser, og afsluttede f.eks. i 2018 den 1-årige uddannelse ”Perinatalt mentalt helbred og familiedannelse”. Og i 2020 afsluttede jeg et kompetenceudviklingsforløb med fokus på psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed og familiedannelse.
For mig er supervision et must. Det udvikler mig som terapeut og menneske. Derfor modtager jeg løbende supervision.
Privat er jeg gift, har to store børn samt to små hunde.
Jeg er vågekone ved Vågetjenesten, Dansk Røde Kors. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem i LFUB, Landsforeningen for ufrivilligt barnløse.
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse...
Fordi ingen skal stå alene, hvis ikke det er ønsket!
Jeg er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse. I foreningen støtter vi mænd, kvinder og par, som er ufrivilligt barnløse. Vi ved, at infertilitet er udfordrende og sårbart, og vores ønske er at skabe et fællesskab, hvor ingen skal føle sig alene.
Vi arbejder bl.a. for at skabe en større forståelse i samfundet for det at være udfordret på fertiliteten. Infertilitet er af WHO klassificeret som en sygdom. Alligevel er der mange tabuer forbundet med ikke at kunne få børn på naturlig vis. Dem ønsker vi at gøre op med ved hjælp af oplysning, viden og åbenhed.
Vi favner bredt i LFUB. Vores holdning er, at der skal være plads til alle uanset baggrund og overbevisning. Alle, der oplever fertilitetsudfordringer, eller ønsker at støtte op om foreningens arbejde, er velkomne.
For LFUB er jeg tovholder for netværksgrupper på Vestegnen med særligt fokus på par samt kvinder, der har aborteret gentagne gange. Hvis du er interesseret i at høre med om netværksgrupperne, så kontakt mig eller LFUB.