Spørgsmål & Svar

Har alder betydning for mandens fertilitet?

Kære Helene,
Ved du om alder har betydning for mandens fertilitet?

Mvh. Lone

Kære Lone,
En række studier viser, at alder også kan have betydning for mandens fertilitet. Men ikke i nær samme omfang, som alder har betydning for kvinden. Hvor en kvindens fertilitet falder fra, hun er 30 år gammel – falder den først, når en mand er omkring 40-45 år, dog ikke med samme hastighed som kvindens. Man ser i øvrigt heller ikke, at en mands sædproduktion ophører på samme måde, som en kvindes ægproduktion ophører. Derfor hører man af og til om en ældre mand på f.eks. 70 år blive far på naturligvis vis, hvilket ikke sker for kvinder.

De bedste hilsener,

Helene

Hvor lang tid tager det at blive gravid?

Hej Helene,

Hvor lang tid kan min kæreste og jeg forvente, at det tager før, at jeg bliver gravid?
Jeg er 28 år og min kæreste er 32 år. Ingen af os har børn, og jeg har ikke smidt p-pillerne endnu.

Mh.
Lena

 

Kære Lena,
Statistikkerne siger, at blandt 25-30 årige sunde og raske kvinder bliver 20-25% gravide i løbet af en måned, hvis de har samleje 1-3 gange om ugen, ikke anvender prævention og i øvrigt har en partner med normal sædkvalitet. I løbet af ét år vil 85-90% blive gravide – heraf ender omkring 10% med en ufrivillig abort.

Desværre er det ikke lige til at sige, hvor i statistikkerne du og din kæreste kommer til at figurere. Mange har en forventning om, at de bliver gravide, så snart, at de har bestemt sig for det. Det er bare ikke altid så enkelt, selvom det er det for nogen.

Du bør tage kontakt til din læge, hvis ikke du er blevet gravid indenfor 1 år efter, at du har smidt p-pillerne, hvis I aktivt har forsøgt at opnå graviditet.

Der er dog ingen grund til at vente et år, hvis du og/eller din kæreste får en mistanke om, at der kan være en årsag til, at du ikke bliver gravid. F.eks. at du sjældent har din menstruation, har haft svære underlivsinfektioner mv.

Inden I starter på at forsøge at opnå graviditet, bør du starte på folinsyre. Læs mere herom samt andre gode råd på: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/gode-raad/til-dig-der-planlaegger-at-blive-gravid/

Hvis I ellers føler jer klar til at forsøge at blive forældre, så bør I ikke vente for længe, hvis vi skal se på, hvornår kvinder er mest fertile.  For hver cyklus har en 25-årig kvinde i snit 24 % sandsynlighed for at opnå en graviditet, der ender med et levende barn, mens en 35 årig kun har halvt så stor sandsynlighed for det. Er du en 40 årig kvinde, er sandsynligheden 6 %.

 I ønskes alt det bedre for fremtiden,

 Helene

Trænger til luft - Må være verdens dårligste menneske!

Kære Helene,
Jeg håber, at det er ok, at jeg skriver til dig selvom jeg ikke er klient hos dig. Men jeg trænger sådan til luft.
Jeg føler mig som verdens dårligste menneske  – og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg kan næsten ikke trække vejret.

Jeg har været i fertilitetsbehandling i to år, er alene om ’projektet’ og er ved at miste troen på det. Nu er der sket det, at min veninde er gravid. Med deres nummer to, og det var ikke planlagt. Derudover er der tre (!!!) kollegaer, der indenfor ganske kort tid har meldt, at de venter sig.

Jeg kan simpelthen ikke være i det. Da min veninde fortalte, at hun skulle have barn nr. 2, brød jeg grædende sammen. Og i takt med, at alle bliver gravide omkring mig, så fyldes jeg med vrede, og jeg får lyst til at sparke mine kollegaer over skinnebenet, når jeg står overfor dem. Så nu gør jeg alt, hvad jeg kan for at undgå dem. Men shit det er svært, når jeg sidder på samme kontor som to af dem. Hvad gør jeg?

Jeg kan simpelthen ikke finde glæde på deres vegne. Jeg føler mig så ussel.

MH.
Den ulykkelige

Kære du,
Selvfølgelig er det ok, at du skriver til mig. Luft har vi alle behov for!

Det er altså helt i orden at være vred, ked af det og inderligt frustreret. Det, du gennemlever, er ikke for sarte sjæle. Og du er ikke alene med de følelser. Rigtig mange ufrivilligt barnløse har det som dig i større eller mindre grad. Jeg har mødt mange i fertilitetsbehandling, der skammer sig over de negative følelser, de bærer rundt på. Det vigtige her er, at du ikke gemmer på de følelser, men i stedet for afløb for dem. Måske ikke lige ved at sparke nogen over skinnebenet ;0)
I første omgang kan du måske tale med nogen om det. Følelserne skal nødigt forplante sig til noget større som f.eks. en depression eller stress, som man desværre ser alt for mange kvinder i fertilitetsbehandling blive ramt af.

Kender du nogen, som har stået i samme situation som dig? Er du alene med alting – eller er der nogen, som du kan dele dine tanker og følelser med, så de ikke vokser sig store og uoverskuelige i dine tanker og i din krop? Kan du tale med din veninde om situationen… og måske dine kollegaer? Kan du fortælle dem, hvordan du har det? Mærk efter om ikke du inderst inde under dem den glæde, de har – og om vreden ikke kommer af, at de har noget, som du længes usigeligt meget efter? Hvis det er tilfældet, kan du måske forklare dem, at du er glad på deres vegne, men at det også gør ondt i dig, fordi det de har og får – er noget du også drømmer om.

Fra barnsben har vi lært, at vi skal smile og være glade. Vi har lært, at følelser som vrede, misundelse, jalousi og tristheder er no go. Så hvad sker der, når vi står med de følelser? Mange af os rammes formentligt også af skam og skyld oveni alt det andet, som fylder så rigeligt i forvejen – og så bliver situationen og ikke mindst følelserne først rigtig svære at håndtere. Mange reagerer med vrede og frustrationer.

Prøv at forstå dine følelser, hvad de kommer af – og hvorfor de er der. De skal ikke kæmpes imod. Men accepteres og gives plads. Med tiden kan følelserne komme til at fylde mindre, hvilket vil give dig ro. Du bliver klogere på dig selv, sådan at du kan tænke og reagere mere venligt og omsorgsfuldt – om/overfor andre og ikke mindst dig selv. Den vrede du har er jo i bund og grund ikke møntet decideret på din veninde og kollegaer – men nok mere den situation, du står i. Vrede kommer typisk af en anden følelse nemlig retfærdighed og/eller ked-af-det-hed/sorg. Og lur mig om ikke, at du rammes af sorg og følelsen af uretfærdighed, når du hører om andres jeg-er-gravid-udmeldinger? Det skulle jo være dig, der kom med den udmelding. Hvornår bliver det dig – og bliver det nogensinde dig? 

Det handler ikke om, at du er et dårligt menneske, der ikke kan glæde sig på andres vegne. Det kan du formentligt godt, men sorgen over at du ikke også er der – den overskygger følelsen af glæde. Mærk dine behov og mærk din krop. Hvad du har af behov – overvej at det er noget, du skal gå på kompromis. Der er måske ikke grund til at gå til baby showers hos kollegaen, hvis den dag kommer. Og du behøver heller ikke at sige ja til at gå i Baby Sam med veninden.

Har du erfaring med mindfulness? Hvis ikke – kan du finde flere gode øvelser på nettet, hvor du med lidt træning kan hjælpes til at finde lidt indre ro, mindre stress og ikke mindst bedre føling med dine tanker, følelser og kropslige reaktioner.

Få hjælp – Hvis du kan mærke, at dit humør og overskud ikke bliver bedre, så tal med din læge mhp. at få en henvisning til en psykolog, find en psykoterapeut som du har tillid til eller tal med personalet i den klinik, du er i behandling ved. Det er vigtigt, at du ikke lader stå til, hvis du mærker, at det hele bliver for uoverskueligt. Jeg håber, at du finder mit svar brugbart – Og jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen,

Helene

Følelsen af ensomhed...

Kære Helene,

Min mand og jeg har været i fertilitetsbehandling i to år. Og på trods af, at vi er to, føler jeg mig ofte ensom. Jeg synes ikke rigtig, at min mand og jeg forstår hinanden. Jeg synes, at det er svært, og jeg er begyndt at bekymre mig for, om vi klarer det her sammen på sigt. Det er som om, at vi kommer længere og længere fra hinanden, jo længere tid vi har været i behandling.

Hvorfor går vi forkert af hinanden?

Mh. L.

Kære L.,

Hvorfor går I forkert af hinanden? Det er ikke lige til at svare på. Der kan være flere forskellige årsager. Min første tanke er – taler I sammen? Altså kommer I til bunds i de følelser, der fylder og koster kræfter? Eller træder I varsomt fordi, at I ikke vil gøre ondt værre?

Min erfaring siger, at kvinder og mænd tackler kriser forskelligt. Og at være ufrivilligt barnløs, er en livskrise for de fleste.

Typisk er mænd noget mere handlingsorienterede og pragmatiske i deres tilgang til tingene. Ofte mærker de en dyb frustration, hvis ikke de kan løse problemerne. I denne situation er problemet den ufrivillige barnløshed. Den ufrivillige barnløshed kan ikke kontrolleres, eller pakkes væk – Og man kan desværre ikke bare fixe det uanset, hvor meget man gerne vil.

Mange mænd oplever, at kæresten ikke opfører sig, som hun plejer. Hun kan være grådlabil og trække sig fra omverdenen. Hun er ikke glad længere, og hun trækker et tungt læs i forhold til at lægge krop til alverdens ubehageligheder – så man som par kan få et barn sammen. Mine mandlige klienter beskriver, at de i den forbindelse føler skyld og skam. Især, hvis det er en mandlig årsag, der er skyld i barnløsheden. Følelser som skyld, skam og frustration over ikke at kunne gøre noget – det er svære at håndtere. Og tit pakkes de godt væk. De føles ikke helt legitime. Og kan være svære at sætte ord på.

Jeg oplever tit, at kvinder i fertilitetsbehandling føler sig alene – og det på trods af, at de kan have en nok så omsorgsfuld og støttende partner og familie bag sig. Men de føler sig alligevel ensomme med deres tanker og bekymringer, der har bosat sig i krop og sind – i alle døgnets 24 timer. Det er kvindens krop, der hyppigst udsættes for selve fertilitetsbehandlingen, hende der skal have hormoner og mærker generne heraf. Det kan man som partner ikke helt sætte sig ind – uagtet viljen måtte være til stede. At føle sig ensom, selvom man ikke føler sig alene – Det forstærker følelsen af ensomhed yderligere hos mange kvinder.

Tit har kvinden læst nettet tyndt, og har forberedt sig i tankerne på alle de tænkelige situationer, der kan opstå under behandling modsat manden, der foretrækker at tage én ting ad gangen. Det er svært at forstå for mange kvinder, hvorfor ens partner ikke viser interesse, da det er sådan det kan tolkes. Men det behøver ikke at være manglende interesse, vi er bare forskellige – og i pressede situationer kommer mænd og kvinders forskelligheder tit og ofte for alvor frem i lyset.

Mange forhold presses op i en krog i den periode, hvor fertilitetsbehandlingen finder sted. Alt andet sættes på stand by. Der skal findes overskud, tid og økonomi for, at behandlingen kan bære frugt. De forskellige måder hvorpå kvinden og hendes partner tackler alt det svære, man konfronteres med under et fertilitetsbehandlingsforløb, kan være vanskelige at forstå – og får man ikke set hinanden i øjnene, talt med hinanden – og følt hinanden an undervejs i fertilitetsbehandlingen, kan man gå så skævt af hinanden, at man til sidst ikke ser andre udveje end at gå fra hinanden.

Mit råd til jer er se hinanden, tal med hinanden, giv hinanden tid, accept, anerkendelse. Få hjælp af en udestående, så det ikke er så svært. F.eks. egen læge, psykolog/terapeut eller tal med personalet på den fertilitetsklinik, hvor I er i behandling.  

Mange tanker,

Helene

Rygning før graviditet?
Hej Helene, Min kæreste og jeg er begge rygere, og vi ved godt, at vi bør stoppe begge to i forhold til vores egen sundhed, men også når eller hvis, jeg bliver gravid. Men hvordan er det, hvis jeg gerne vil være gravid? Står jeg dårligere stillet som rygere i forhold til at blive gravid? VH. Iben. Kære Iben, Undersøgelser viser faktisk, at kvinder, der ryger, har mindre chance for at blive gravide, end kvinder, der er ikke-rygere, specielt kvinder, der er over 30 år eller ryger mere end 10 cigaretter om dagen. Rygning påvirker æggestokkenes funktion, hæmmer transporten af ægget gennem æggelederne og ændrer slimhinden i livmoderen, så ægget har sværere ved at sætte sig fast. Cirka hver femte ikke-rygende kvinde forsøger at blive gravid i over ni måneder, før det lykkes. Tallet stiger til hver fjerde, hvis kvinden ryger 1-10 cigaretter dagligt og til hver tredje, hvis kvinden ryger flere end 10 cigaretter dagligt. Chancerne for at gennemføre en normal graviditet og få et sundt barn stiger, hvis man holder op med at ryge. Kvinder, der stopper med at ryge, har næsten samme chance for at blive gravid, som kvinder, der aldrig har røget. Rygning hos manden har umiddelbart ikke lige så stor betydning, hvad angår sædkvaliteten. Hvis både mand og kvinden ryger, kan det dog være en stor støtte for hans partner, hvis begge stopper med at ryge. Det er i øvrigt velkendt, at hvis en eller begge forældre ryger under graviditet og efter fødslen, har barnet større risiko for luftsvejssygdomme, mellemørebetændelse, allergi og vuggedød. Så hvis I alligevel planlægger at stoppe med rygningen i forbindelse med en kommende graviditet, så giver det rigtig god mening at stoppe nu. På rigtig mange punkter. Held og lykke med det hele, Kærlig hilsen, Helene  
Andre problemstillinger end lige ufrivillig barnløshed?

Hej Helene,
Arbejder du kun med kvinder og mænd, der har det svært (eller har haft det svært) pga. barnløshed?

 

Mvh.
Cecilia

 

Kære Cecilia,

 

Nej. Det er mit fokusområde – og måske nok også mit oprindelige hjertebarn. Men jeg har flere samtaler ugentligt omhandlende alt andet end barnløshed, fertilitetsbehandling og graviditet.

Jeg arbejder bl.a. med børn, unge, de lidt ældre voksne – og de meget ældre voksne. Alt fra dårlig selvtillid, misbrug (alkohol, stoffer, vold, sexuelt), mobning, jalousi, sorg, angst, depression, stress, spiseforstyrrelser mv. Så jeg kommer ret vidt omkring.

 

De bedste hilsner,

 

Helene

 

 

 

Send mig et spørgsmål ved at udfylde nedenstående kontaktskema

Spørgsmål offentliggøres kun efter tilladelse – Og afsenderinformation holdes fortrolig i henhold til tavshedspligt.