Netværksgrupper

NÅR GRAVIDITET IKKE ER EN SELVFØLGE

Fordi du ikke skal stå alene

NETVÆRKSMØDER
For kvinder med gentagne ufrivillige graviditetstab

At abortere en ønsket graviditet kan sætte en masse tanker og følelser i gang. Tanker og følelser som kan være svære at forstå for én selv – og endnu sværere at forstå for andre, som ikke selv har stået i samme situation. Det efterlader en tung oplevelse af ensomhed, som ingen rigtig forstår. Hvorfor føle sig ensom, hvis man har en netværk omkring? Hvorfor føle sig tom og hul?

Når man taber en graviditet – taber man en drøm, et håb – et barn. Det er derfor naturligt, at en sorg rammer og kan ramme hårdt. Men det er ikke altid, at man forstår, at det er det, der sker. For hvordan kan man sørge, når ikke man har mistet noget – fysisk? Har man lov til at sørge? Og hvad er det, man sørger over?

Er man mor, hvis ikke man har et barn? Hvornår bliver man en mor? Og hvornår er et barn et barn?

Og er det at få et barn, det vigtigste i livet – eller er der andet, der kan give livet indhold og værdi?

Til netværksmøderne har du mulighed for at møde andre, som har stået i samme situation som dig – tænker de samme tanker og kæmper den samme kamp. Det kan ofte give noget afklaring og en lettelse, som kan været et skridt i den retning, som kan være det vej, der skal være din.

Du har naturligvis også mulighed for at booke en tid hos mig udenom netværksmøderne. Du og dine tanker, følelser og behov vil være omdrejningspunktet for vores samtaler.

Tilbage til forløb


KOMMENDE NETVÆRKSGRUPPER

Et samarbejde med Landsforeningen for Ufrivilligt barnløse

NETVÆRKSMØDER FOR KVINDER DER HAR OPLEVET – ELLER OPLEVER GENTAGNE UFRIVILLIGE GRAVIDITETSTAB

Den 10. oktober kl.10.00 – 12.00 
Den 07. november kl.10.00 – 12.00 
Den 07. november kl.13.00 – 15.00
Den 05. december kl.10.00 – 12.00 

Den 05. december kl. 13.00 – 15.00
Den 09. januar kl.10.00 – 12.00 AFHOLDES VIRTUELT PGA. CORONA
Den 09. januar kl. 13.00 – 15.00 AFHOLDES VIRTUELT PGA. CORONA
Den 06. februar kl. 10.00 – 12.00 AFHOLDES VIRTUELT PGA. CORONA
Den 06. februar kl. 13.00 – 15.00 AFHOLDES VIRTUELT PGA. CORONA
Den 13. marts AFLYST PGA. LANDSMØDE 
Landsmødet afholdes i Taastrup med et program, der vil være særdeles relevant for kvinder og mænd, der har oplevet gentagne graviditetstab.
Den 10. april kl.10.00 – 12.00
Den 10. april kl. 13.00 – 15.00
Den 08. maj kl. 10.00 – 12.00
Den 08. maj kl. 13.00 – 15.00
Den 12. juni kl. 10.00 – 12.00
Den 12. juni kl. 13.00 – 15.00

Pris pr. person:
pr. møde 100,- kr.
pr. møde for medlemmer af LFUB: 50,- kr. (virtuelle møder dog 30,- kr.)

Tilmelding, der sker via: kontakt@helenecagara.dk 
Herefter betales der for deltagelse direkte til Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse på Mobilepay 742097. Husk at skrive navn samt dato og tid for det møde, der ønskes deltagelse ved.

Landsforeningen for ufrivilligt barnløse

Før, under - og efter fertilitetsbehandling

Ingen skal stå alene – hvis ikke det er ønsket

MØDERNE FINDER STED:
KULturhuset kilden
nygårds plads 31
2605 Brøndby

TILMELDING:
kontakt@helenecagara.dk

Gruppeforløb

God tid til alle har høj prioritet ved netværksmøderne – og derfor er gruppedeltagelsen begrænset. Så der vil altid være tid og ro til, at du kan blive hørt – hvis det er det, du måtte have lyst til.

Hvert møde indledes altid med en runde, hvor alle har mulighed for at tale om det, der fylder og som gruppen måske har lyst til skal være ét at mødets fokuspunkter. Herefter fortsætter vi i en åben dialog, hvor der vil være mulighed for at tale og lytte ind i dagens tema. Det kan f.eks. handle om håndtering af bekymringer, sorg, ensomhed, jalousi når andre bliver gravide eller teknikker til at nedbringe uro og frygt. 

Der skal ikke forberedes noget til møderne.  Du skal bare have lysten til at være sammen med andre, der ligesom dig oplever, at graviditet ikke er en selvfølge.

Du deler selvfølgelig kun det, du selv har lyst til – og i det tempo, der passer dig.
Alle i gruppen har tavshedspligt omkring deltagere og indhold af samtalerne.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig eller LFUB.

Jeg glæder mig til at se dig.