Hvordan har du det – helt reelt?
Det hjælper at tale om det
– selvom det kan være svært
At være ufrivillig barnløs kan være en ensom, fortvivlende og frustrerende situation at stå i. En situation der kan føre til en eksistentiel livskrise med angst, stress og depression som sideløbere, hvis ikke du får bearbejdet dine tanker og følelser undervejs i processen. At få sat ord på de tanker og følelser, der tynger og holder dig nede, kan være svært – men er forløsende, hvis du får det gjort.
Med den rette hjælp kan du lære at forstå dine egne tanker og følelser. Få mulighed for at arbejde med dig selv – og den situation, du står i. Dit liv kan altså blive lettere at leve. Dertil viser forskning, at psykologisk intervention kan øge graviditetsraten.
Derfor giver det mening – på så mange områder – at få talt om det, der er svært.
I mødet med mig – vil du stå overfor en sundhedsfaglig person med en psykoterapeutisk baggrund, der ved, hvad der sker med dig – psykisk og fysisk – og som har klinisk og praktisk erfaring fra fertilitetsklinik.
Mit ønske og mål for dig er, at hjælpe dig videre på bedst mulig vis. Jo bedre forberedt du er – Jo bedre står du stillet undervejs på rejsen… og jo lettere kommer du igennem den proces, du står i.
Hvordan har du det – helt reelt?
Fylder følelser som frustration, vrede, fortvivlelse, misundelse og sorg lidt rigeligt i dit liv? Er det svært at genkende dig selv, og føler du dig ensom?
Måske venter du – Og føler dig sat på stand by i dit eget liv. Det du ønsker dig mest af alt, ved du ikke, om du nogensinde får. Og hvad skal der så ske?
Der er et tomrum i din krop. En sorg – Men hvad sørger du over? Kan man sørge over noget, man ikke har haft?
Måske er det svært at se meningen med livet – Måske har du lyst til at skrige, sparke din næste over skinnebenet – eller lægge dig i fosterstilling og stirre ind i væggen. Det er hårdt, det du gennemgår. Jeg genkender til de følelser, du sidder med. Jeg ved, hvordan det er at opleve smerte både psykisk og fysisk.
At acceptere at der findes ting i livet, som er ude af ens kontrol – og jeg ved, hvordan det føles at leve et liv uden glæde. MEN jeg ved også, at uanset hvor sort det ser ud, hvor tom du end føler dig – og hvor ulykkelig du end er, så er der et liv foran dig.
Jeg kan hjælpe dig med at håndtere de utrygge tanker og følelser, der ofte følger med graviditetstab og / eller fertilitetsbehandling og tiden efter.
Du vil opleve, at du får ro i dine tanker, at du finder forståelse for dine følelser – At det bliver lettere at trække vejret. Livet vil føles lidt nemmere at leve.
Helene Cagara, Psykoterapi og fertilitetsrådgivning
Som jordemoder har jeg en sundhedsfaglig ekspertise i kvindekroppen og menneskets reproduktion. Jeg har klinisk og praktisk erfaring fra fertilitetsklinik, så jeg ved, hvad du oplever, når du fortæller om dine fertilitetsbehandlinger. Du behøver derfor ikke at forklare, hvad du rent praktisk gennemlever i din behandling, men kan gå direkte til det, der fylder i dit liv.
GRATIS SAMTALE
Før vi starter et samtaleforløb op, har vi en indledende gratis samtale over telefon. Det giver dig mulighed for at mærke mig an, fortælle mig om dit forløb – og hvad du gerne vil have støtte til.