Psykoterapeut, jordemoder og fertilitetsrådgiver
Tryghed og støtte ved infertilitet, fertilitetsbehandling og graviditetstab
-før, under og efter
Fertilitetsrådgivning og psykoterapi ved infertilitet og
graviditetstab
Som jordemoder, psykoterapeut, fertilitetsrådgiver og sorgvejleder hjælper jeg kvinder og mænd, der oplever infertilitet, er i fertilitetsbehandling eller har oplevet graviditetstab.
Jeg er tidligere fertilitetsjordemoder og har gennem mange år specialiseret mig i de psykiske aspekter, der kan følge med, når graviditet ikke er en selvfølge. Det kan være under fertilitetsbehandling, efter et graviditetstab eller i den ventetid og uvished, der kan følge med ønsket om et barn.
Hos mig får du et samtaleforløb, hvor min sundhedsfaglige baggrund som jordemoder kombineres med psykoterapi og specialiseret viden om infertilitet, fertilitetsbehandling og graviditetstab.
Det betyder, at der både er plads til det, du står i følelsesmæssigt, og til de spørgsmål og bekymringer, der kan knytte sig til dit fertilitetsforløb eller graviditetstab.
Det hjælper at tale om det
Infertilitet, fertilitetsbehandling og graviditetstab kan være forbundet med sorg, ensomhed, afmagt og svære følelser. Det kan gøre en forskel at have et sted, hvor der er plads til at sætte ord på det, der fylder – og hvor du ikke behøver stå med det alene.
Få sat ord på det der fylder
Det kan være svært at sætte ord på de tanker og følelser, der følger med infertilitet, fertilitetsbehandling eller graviditetstab. I samtalerne er der plads til det hele – også det, der kan være svært at sige højt.
Forstå dine tanker og følelser
I et samtaleforløb kan vi sammen undersøge og arbejde med de tanker, følelser og reaktioner, der fylder hos dig. Det kan give større forståelse for dig selv og for det, du står i – og hjælpe dig med at finde måder at håndtere det på.
Sundhedsfaglig og psykoterapeutisk erfaring
Hos mig møder du en jordemoder og psykoterapeut med klinisk erfaring inden for fertilitetsbehandling, infertilitet og graviditetstab. Du får psykoterapeutisk støtte kombineret med sundhedsfaglig viden.
Hvordan har du det reelt?
Fylder frustration, vrede, sorg eller bekymringer meget i dit liv? Føles det, som om livet er sat på standby, mens du venter på en graviditet, er i fertilitetsbehandling eller forsøger at finde fodfæste efter et graviditetstab?
Håndtering af svære tanker
Det kan hjælpe at tale om det
– selvom det kan være svært
Hvornår kan jeg hjælpe dig?
En gratis indledende samtale
Inden vores første samtale tilbyder jeg en gratis, indledende telefonsamtale. Her kan du fortælle lidt om dit forløb, hvad der fylder hos dig, og hvad du gerne vil have hjælp eller støtte til.
Det giver mig et indblik i din situation og betyder, at vi allerede fra vores første samtale kan tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig.
Det er altid dig, dit behov og det, der fylder mest lige nu, der er udgangspunktet for vores samtaler.
Uanset om du står midt i infertilitet eller fertilitetsbehandling, har oplevet graviditetstab eller kæmper med de tanker og følelser, der kan følge med, tager vi udgangspunkt i netop dit forløb.
Klik nedenfor og læs mere om fertilitetsrådgivning og psykoterapi – og om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Interesseret i en gratis samtale? Så klik her
Før fertilitetsbehandling
Du er ikke begyndt i fertilitetsbehandling endnu, men overvejer, om det skal være næste skridt. Måske har du brug for at tale dine muligheder igennem og blive klogere på, hvad der føles rigtigt for dig.
Måske skal du snart begynde i fertilitetsbehandling og vil gerne være bedst muligt forberedt på det forløb, der venter. På undersøgelserne og behandlingen – men også på de tanker og følelser, der kan følge med, når ønsket om et barn ikke bliver opfyldt så let som håbet.
Under fertilitetsbehandling
Du er startet i fertilitetsbehandling – og måske kommer det bag på dig, hvor hårdt det er. Hvor meget det fylder. Og hvor ensomt det indimellem kan føles.
Hormonbehandling, undersøgelser, ventetid og uvished kan blive en stor del af hverdagen. Håbet vokser, og samtidig kan frygten for endnu en skuffelse fylde. Alt imens livet omkring dig fortsætter, og du måske forventes at gøre det samme.
Det kan kræve mange kræfter i en periode, hvor overskuddet allerede er begrænset.
I fertilitetsbehandling – for mænd
I fertilitetsbehandling er fokus ofte rettet mod kvinden og hendes krop. Som mand kan du derfor opleve at stå lidt på sidelinjen – også selvom fertilitetsforløbet påvirker dig.
Måske er det svært at finde plads til dine egne tanker, følelser og behov. Du vil gerne passe på din kæreste og være der for hende, men samtidig har du også brug for at passe på dig selv – og på jeres parforhold.
For fertilitetsbehandling påvirker ikke kun kvinden. Som mand kan du også stå med bekymringer, afmagt og usikkerhed, som kan være svære at dele med andre.
Efter fertilitetsbehandling – uden barn på vej
På trods af fertilitetsbehandling har du ikke fået det barn, du så inderligt har ønsket dig. Måske har forløbet været opslidende – både fysisk og psykisk – og nu står du med en fremtid, der ser anderledes ud end den, du havde forestillet dig.
Hvordan finder man fodfæste efter fertilitetsbehandling? Hvordan forholder man sig til et liv, der måske ikke kommer til at indeholde det barn, man så længe har kæmpet for at få?
Og hvem er du, hvis du ikke bliver den mor eller far, du havde forestillet dig, at du skulle være?
Efter fertilitetsbehandling – med barn på vej
Efter fertilitetsbehandling har du et barn på vej. Måske havde du forestillet dig, at en graviditet ville betyde, at du endelig kunne lægge det svære bag dig. Men sådan føles det ikke nødvendigvis.
Uroen og erfaringerne fra fertilitetsbehandlingen kan følge med ind i graviditeten. Måske har du svært ved helt at tro på, at det denne gang skal lykkes. Måske fylder bekymringer om graviditeten eller fødslen mere, end du havde forestillet dig.
Og måske undrer du dig over, hvorfor glæden ikke fylder mere, nu hvor du endelig er nået hertil.
Efter fertilitetsbehandling – og fødsel
Efter fertilitetsbehandling står du endelig med dit barn i armene. Måske havde du forestillet dig, at glæden og lettelsen ville overskygge alt det svære, du har været igennem.
Men for nogle følger erfaringerne fra fertilitetsbehandlingen med ind i tiden efter fødslen. Måske føler du dig trist, tom eller overvældet, selvom du samtidig elsker og er dybt taknemmelig for dit barn.
Det kan være svært at forstå – og måske endnu sværere at sige højt – når du har kæmpet så længe for at nå hertil.
Når du har oplevet graviditetstab
Kan man sørge over et barn, man måske aldrig nåede at holde i sine arme? Over en drøm, et håb og en fremtid, som pludselig ikke blev?
Ja.
Et graviditetstab kan sætte mange tanker og følelser i gang, og det kan være svært at finde ord for det, man har mistet. Måske står du med sorg, tomhed, vrede eller spørgsmål, som mennesker omkring dig har svært ved helt at forstå.
Du behøver ikke kunne forklare eller forsvare, hvorfor dit graviditetstab fylder. Der skal være plads til det, du står med.
Gravid igen efter graviditetstab
At stå med en positiv graviditetstest efter et graviditetstab kan føles meget anderledes end tidligere. Det er måske præcis det, du har håbet på – og samtidig kan frygten for at miste igen fylde næsten alt.
Glæde, håb, uro og angst kan eksistere side om side. Måske tør du ikke helt tro på graviditeten. Måske holder du igen med at glæde dig. Og måske undrer du dig over, hvorfor du ikke bare er glad.
For en ny graviditet fjerner ikke nødvendigvis erfaringen fra det, du tidligere har mistet.
“Jeg ser og hører dig dér, hvor du er i livet lige nu.
Ingen tanker er forbudte. Ingen følelser er forkerte.
Der skal være plads til det, der fylder. Og det arbejder vi med – sammen”

Helene Cagara
Psykoterapi og fertilitetsrådgivning
Lidt om mig
Jeg er uddannet jordemoder fra Jordemoderuddannelsen i København i 2009 og har som jordemoder erfaring fra både svangre-, føde- og barselsafsnit.
Derudover har jeg flere års erfaring fra fertilitetsklinik, almen lægepraksis og gynækologisk speciallægepraksis. I dag arbejder jeg blandt andet med tidlige graviditetsscanninger, medicinsk abort og kvinder, der oplever graviditetstab.
Gennem mit arbejde har jeg opbygget en særlig faglig viden om infertilitet, fertilitetsbehandling, den tidlige graviditet og graviditetstab – områder, som også er centrale i mit arbejde som psykoterapeut.
Jeg er desuden medstifter af Graviditetstab Danmark, hvor jeg arbejder for at skabe større opmærksomhed om graviditetstab og bedre vilkår for de mennesker, der oplever dem.
Derudover er jeg vært på podcasten Når livet tager tid, hvor jeg gennem personlige fortællinger og samtaler med fagpersoner og forskere sætter fokus på infertilitet, graviditetstab og alt det usagte.
Jeg er uddannet kostvejleder, zoneterapeut samt kognitiv psykoterapeut MPF.
Jeg er medlem af Jordemoderforeningen samt Dansk Psykoterapeutforening – og som en selvfølge følger jeg Psykoterapeutforeningens etiske regelsæt samt Etiske Retningslinjer for Jordemødre.
Helene Cagara
Eva og Tina
“Helene er seriøs, ærlig, fagligt dygtig og kompetent. Hun er utroligt let at tale med. Vi følte os i trygge hænder. For os var det et stort plus at tale med en terapeut med en sundhedsfaglig baggrund.”
Pernille
“Tak til dig Helene for at følge mig i min graviditet, der til tider var svær og tung af komme igennem.
Du gjorde det lettere.“
Natashia
“Kære Helene,
Tusind tak for din store hjælp, da jeg havde det allersværest.
Jeg giver dig mine dybeste anbefalinger.”

