(+ 45) 2262 0343 Kontakt@helenecagara.dk

Om mig

Tryghed før, under eller efter graviditetstab og/eller fertilitetsbehandling
– Med eller uden barn på vej

Som jordemoder har jeg en sundhedsfaglig ekspertise i kvindekroppen og menneskets reproduktion. Jeg har klinisk og praktisk erfaring fra fertilitetsklinik, så jeg ved, hvad du oplever, når du fortæller om dine fertilitetsbehandlinger. Du behøver derfor ikke at forklare, hvad du rent praktisk gennemlever i din behandling, men kan gå direkte til det, der fylder i dit liv.  

 Det kan være en lettelse at blive mødt af et menneske, som ved, hvad der sker med én både fysisk og psykisk, når man er i fertilitetbehandling – Og jeg møder dig gerne. Som psykoterapeut kan jeg hjælpe dig med at håndtere de utrygge og ensomme tanker, der ofte følger med fertilitetbehandling og tiden derefter. Jeg tror på, at alle besidder en styrke, der kan hjælpe dem igennem den værste krise. Nogle gange skal man bare have lidt hjælp til at finde netop den styrke frem. Det vil jeg gerne hjælpe dig med. Derfor har jeg specialiseret mig i de psykiske aspekter, der typisk følger med, når graviditet ikke er en selvfølge.

Jeg har selv oplevet tab og ved, hvordan det er at leve med en sorg, som mange ikke helt forstår. For hvordan kan man sørge over noget, man ikke har haft? Netop det spørgsmål dukker ofte op i mine samtaler med kvinder og mænd, der ikke kan få det barn, de ønsker sig – enten fordi graviditeten udebliver eller fordi, at de oplever graviditetstab. Men det kan man. Altså sørge. Og sorg er en svær størrelse – fordi, der følger så mange svære tanker og følelser med. Sorg kan få langvarige konsekvenser, hvis ikke den mødes – og ved behov – arbejdes med. Som sorgvejleder kan jeg yde dig den støtte og omsorg, du har brug for – for at kunne tage de skridt, der er de rette skridt for dig at tage.

Jeg kan hjælpe dig fordi...

Jeg som uddannet jordemoder har et sundhedsfagligt syn på kvindekroppen, og hvad den skal igennem for at blive gravid, være gravid og blive mor. Jeg er specialistuddannet indenfor familiedannelse, og det falder mig naturligt også at have fokus på mandens rolle, der i mange henseender desværre underkendes i fertilitetsforløb.

Jeg har erfaring med at tale med kvinder og mænd, der finder livet svært af den ene eller anden årsag. Min indfaldsvinkel er altid at møde det enkelte menneske uden fordomme, altid med respekt og forståelse for den forskellighed, vi alle bidrager med i denne verden.

Vi altid kan gå direkte til sagens kerne, hvis det er det, du har behov for. Du behøver ikke at sætte mig ind i de forskellige former af fertilitetsbehandlinger – jeg ved godt, hvad du taler om.

Jeg ofte har oplevet kvinders og mænds frustrationer over dyrekøbte fertilitetsforløb psykisk, fysisk og økonomisk, hvilket præger min måde at arbejde på. Jeg har tid og ro til at tage hånd om dig.

Jeg har en stor respekt for det, du som ufrivilligt barnløs gennemlever. Jeg ser en stor styrke i den enkelte kvinde og mand, der dagligt lever med de udfordringer, de stilles overfor. En styrke som jeg ønsker, at du også skal finde frem til. Og det vil jeg hjælpe dig med.

Erfaring viser at...

Fertilitetsforløb rammer kvinder og mænd, graviditeter, fødsler, den nybagte familie, det nyfødte barn – og sågar kvinder år efter, at de har født deres ønskebarn. Det gør mig trist, fordi jeg ved, at meget kunne have været undgået, hvis der var blevet taget hånd om de psykiske aspekter, der er i spil under fertilitetsbehandling.

Alt for mange fertilitetsforløb udvikler sig til depression, angst, stress eller forhold, der går i stykker, hvilket er konsekvenser, der burde have været undgået. Hvis chancen for graviditet skal optimeres, skal dine ressourcer ikke bruges på tunge og negative følelser. Jeg kan støtte dig, når processen er tungest at bære.

Som psykoterapeut...

Kombinerer jeg min jordemoderfaglige viden med min erhvervserfaring fra hhv. fertilitetsbranchen og almen medicinsk lægepraksis med en terapeutisk tilgang indenfor kognitiv terapi og positiv psykologi.

Anvender jeg mindfulness og coaching. Jeg ser på, hvordan du lever dit liv privat, og har øje for alle de problemstillinger, der følger med, når man er ufrivilligt barnløs. Jeg tror på, at tanke og følelse påvirker vores gøren og laden – ligesom vores gøren og laden påvirker vores tanker og følelser. En lille positiv ændring på ét af de parametre, kan få stor betydning for det enkelte menneske.

Ser jeg på det store billede med fokus på de små detaljer. Som terapeut møder jeg dig der, hvor du befinder dig her og nu. Det der fylder mest, er det, vi arbejder med. Jeg ser og hører dig, der hvor du er i livet. Ingen tanker er forbudte – og der findes ingen forkerte følelser

Er jeg den støttende hånd i ryggen, der holder ved, så du ikke mister fodfæste eller troen på dine egne evner i behandlings-forløbet. Mit ønske er, at du ved vejs ende – uanset om der er et barn på vej eller ej – ikke har mistet troen på dig selv.

Du vil opleve...

Du forberedes på de udfordringer, der er i et fertilitetsforløb psykisk som fysisk. Jo bedre forberedt – jo bedre vil du kunne stå imod udfordringerne, når du møder dem.

Du får overblik over det mylder af tanker og bekymringer, du kan have i de forskellige faser af et fertilitetsforløb.

Du får bearbejdet de følelser, der tag i dig . Vrede, skyld, skam, depression, angst, stress, sorg, tab af kontrol. Det vil lette dit behandlingsforløb betragteligt.

Du føler dig tryg under din graviditet, selvom du føler et større behov for støtte og omsorg end det, der kan tilbydes i offentligt regi.

Vi ser på om der med fordel kan ændres i din kost og livsstil, således at fertilitetschancen øges.

Du får en bedre stresshåndtering – og der anvendes zoneterapi og mindfulness, hvis det ønskes.

Uddannelse og erhvervserfaring

Jeg er uddannet jordemoder ved Jordemoderuddannelsen i København i 2009 – Og har som jordemoder erfaring fra hhv. svangre- føde,- og barselsgang. Derudover har jeg års erfaring fra fertilitetsklinik, almen medicinsk lægepraksis samt gynækologisk speciallægepraksis, hvor jeg bl.a. dagligt arbejder med tidlige graviditetsscanninger og graviditetstab. 

Jeg er uddannet kostvejleder, zoneterapeut samt kognitiv psykoterapeut MPF. 

Jeg er medlem af Jordemoderforeningen samt Dansk Psykoterapeutforening – og som en selvfølge følger jeg Psykoterapeutforeningens etiske regelsæt samt Etiske Retningslinjer for Jordemødre.

Jeg holder mig løbende opdateret med kurser og uddannelser, og har bl.a. gennemført: 

2017:
Uddannelsen som Certificeret Kognitiv Mentor v/Wattar Gruppen
 

2018:
Den 1-årige uddannelse ”Perinatalt mentalt helbred og familiedannelse”
 

2019:
Uddannelsen som Kognitiv Gruppeterapeut
 

2020:
Et kompetenceudviklingsforløb med fokus på psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed og familiedannelse
 

2020:
Uddannelsen som Kognitiv Coach v/ Wattar Gruppen
 

2021:
Den 4-årige certificerede kognitive psykoterapeutuddannelse v/ Wattar Gruppen 

2022:
Uddannelsen som Certificeret Sorgvejleder v/Seminarer.dk

2024:
Medstifter af Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab, som “åbnede sine døre” januar 2024.

For mig er supervision et must. Det udvikler mig som terapeut og menneske. Derfor modtager jeg løbende supervision.  

Privat er jeg gift med Lars. Sammen har vi to store børn samt to små hunde. 

Jeg har tidligere været frivilligt ved Vågetjenesten, Dansk Røde Kors og har i flere år brugt min fritid i Patientforeningen Fertilitet og Tab som rådgiver, mødefacilitatator, talsperson samt medlem af bestyrelsen for Patientforeningen Fertilitet og Tab. Jeg bruger nu rigtigt meget af min tid på Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab, som jeg er medstifter af.