(+ 45) 2262 0343 Kontakt@helenecagara.dk

Netværksmøde for mænd der oplever infertilitet eller graviditetstab

Jeg afholder i samarbejde med Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab gratis og uforpligtende netværkmøder for mænd, fordi vi ved, at mænd der oplever infertilitet og graviditetstab ofte kan føle sig overset trods behovet for at blive set og hørt i deres sorg, frustrationer, afmagt. Det er noget, vi gerne vil ændre på. Netværksmøderne afholdes fast hver måned og datoerne fastsættes fra gang til gang af deltagerne selv. Mødefacilitator er primært Jonas, der er bestyrelsesmedlem i DCIG og som igennem flere år, sammen med sin hustru, har kæmpet for at blive forældre. Men du vil også møde mig, der er med i starten af møderne, hvorefter hun tjekker ud. Har du spørgsmål så kontakt mig endelig. Tilmeld dig her

Kvinder der oplever infertilitet eller graviditetstab i forsøget på at få en søskende til barnet derhjemme

Måske oplever du, at du ikke føler dig hel - på trods af, at der derhjemme venter et barn, der kan kalde dig mor. Der mangler noget. Nogen. Måske mærker du skam. Skyld. For hvorfor ville have mere? Hvorfor ikke være glad for det, der er? Der andre, der har meget mindre. Det ved du godt. Og du er glad for det, der er. Du er faktisk dybt taknemmelig. Fuld af kærlighed. Men der mangler bare noget. Nogen. Det giver en følelse af tomrum. Længsel. Sorg. Ikke kun på egne vegne - men også på vegne af barnet derhjemme og din partner. Det er hårdt. Og ensomt. Du føler dig forkert. Der er få, der forstår. Ved netværksmøderne kan du i et trygt og tillidsfuldt rum sige præcis det, du har lyst til. Du kan få lettet dit hjerte og sind for alle de tanker og følelser, der fylder og er svære at håndtere. Du vil blive mødt af forståelse af, hvorfor du tænker og føler, som du gør. Mødet er gratis - og vi mødes online, så du kan være med uanset, hvor i landet du befinder dig. Tilmeld dig her

Kvinder der oplever graviditetstab uden barn derhjemme

Oplever du graviditetstab - og har du ikke et barn derhjemme, endnu? Så kan det her netværksmøde måske være noget for dig. Det plejer at være givende at mødes med andre, der kan forstå de mange tanker og følelser, man gennemlever, når graviditet ikke er en selvfølge. Noget der ikke er en selvfølge i mødet med kvinder og mænd, der ikke selv har oplevet graviditetstab. Til møderne er der ofte tårer... og skælden ud - på alt det, der er så hamrende uretfærdigt, når ikke graviditet er en selvfølge. Der er også smil. Og grin. Tit over alt det absurde, man møder "derude" i den store hvide og vide verden. Der bliver sat ord på. Ord på alt det svære. Alt det man ikke kan lide at sige højt. Der bliver altid lyttet. Omsorgsfuldt. Tillidsfuldt. Der anerkendes. Forstås. Man bliver mødt. Set. I det der er så forbandet at være i. Vi mødes online. Og du skal være hjerteligt velkommen! Tilmeld dig her

Kvinder der er gravide med graviditetstab bag sig

Noget af det første en kvinde mærker, når hun ser to streger på en graviditetstest, når hun ønsker at opnå graviditet, er ofte glæde, nysgerrighed, spænding og kærlighed. Hun er forventningsfuld og glæder sig til at dele nyheden med sin partner og med sin omgangskreds. Drømme og forestillinger aktiveres om alt det, der skal blive. Alt det der er. Sådan er det sjældent for en kvinde, der har oplevet graviditetstab. At stå med en positiv graviditetstest er ofte enormt ambivalent. På den ene side så er der intet i denne verden, hun hellere vil stå med. Det er meningen. Det er håbet. Det er første skridt til at få drømmene opfyldt. Men glæden er - trods det - sjældent til stede. En stor knude mærkes for brystet. En knude bestående af angst, bekymring, frustrationer, vrede og afmagt. Måske kan det noget at deltage ved netværksmødet som det her. Her forstår vi. Og det kan noget. At blive set. Hørt. I alt det svære. Tilmeld dig her

Kvinder i fertilitetsbehandling

At være i fertilitetsbehandling er psykisk og fysisk belastende. Mange overraskes af, hvor hårdt det er. Især kommer den psykiske belastning bag på de fleste. Man risikerer at gennemleve et følelsesregister i en grad, som man ikke havde forestillet sig, da man i sin tid tog de første spæde skridt ind i fertilitetsbehandlingens verden. Det er svært at dele de tunge tanker og svære følelser med andre. Ved netværksmøderne vil man opleve, at man mødes af blikke, der ser, hører og forstår. Det gør det hele lidt lettere at sætte ord på. Mange fortæller, at det også hjælper lidt på følelsen af ensomhed. At det gør en forskel. Måske kunne du tænke dig at se det an. Måske kan det også gøre en forskel for dig? Du skal være velkommen. Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål Tilmeld dig her

Mænd der oplever infertilitet eller graviditetstab