Kvinder der er gravide med graviditetstab bag sig
Gravid efter graviditetstab Netværksmødet er for kvinder, der er gravide og tidligere har oplevet et eller flere graviditetstab. For mange er to streger på en graviditetstest forbundet med glæde, spænding og forventning. Tankerne begynder måske allerede at kredse om det barn, der kan være på vej, og om alt det, der skal blive. Men når man er gravid efter et graviditetstab, kan to streger vække noget helt andet – eller i hvert fald noget mere. For på den ene side er graviditeten måske præcis det, du har håbet og ventet på. På den anden side ved du nu noget, du måske ikke vidste før: At en positiv graviditetstest ikke er en garanti for, at du får et barn med hjem. Derfor kan glæde og håb følges af uro og frygt. Måske tør du ikke helt tro på graviditeten. Måske holder du igen med at glæde dig eller fortælle andre om den. Måske bliver tiden mellem scanningerne svær at komme igennem, og måske mærker du efter tegn fra kroppen igen og igen. Og måske føler du dårlig samvittighed over ikke bare at være glad. Når graviditet efter tab også rummer frygt En ny graviditet fjerner ikke nødvendigvis sorgen eller erfaringerne fra […]